Forum Nacka

Sidste stop inden aftenflyveren til Billund var et stort indkøbscenter, hvor det tidligere hovedbibliotek i Nacka var nyindrettet som en af de ligeværdige afdelinger.

Her er der tale om et mere traditionelt bibliotek, der dog lægger vægten på det samfundsmæssige - at være et demokratisk mødested.
Biblioteket er derfor indrettet som en by med forskellige torve - meget overskueligt og med egen (bortforpagtet) café, selv om der ikke mangler spisesteder i det store butikscenter.

Biblioteket virker meget integreret i centret og matcher stort set de øvriges åbningstid med 63 timer pr. uge. Man samarbejder med forskellige butikker: fx har apoteket haft temaaften på biblioteket, der har støttet med litteratur, og man har lavet rejseaftener sammen med Fritidsresor, der ikke har måttet reklamere direkte, men gerne stå som medarrangør.

Der er 12 årsværk til de 63 timer, og modsat Dieselverkstaden er der stramme vagtregler: max 4 timer/dag, max 2 timer i træk- til gengæld har man hver anden weekend, skiftevis fredag-søndag og kun søndag.

Der kommer 600.000 besøgende pr. år - månedsrekorden var marts 09 med 57.000.
Efter nyindretningen er udlånet steget med 12% og besøgstallet med 150%.


Billederne er den meget overskuelige oversigtsplan og en væg med billedbøger, der nok mest er til pynt, men flot ser det ud.

Dieselverkstaden

Retur til Nacka kommune og Marcuspladsen, hvor vi var dagen før i kundskabsgalleriet M7. Marcuspladsen er ikke en kopi af Venedig, men opkaldt efter Marcus Wallenberg, grundlæggeren af Atlas Cocpo, hvis grunde er basis for den nye plads.

Denne gang var det kulturhuset Dieselverkstaden på den anden side af pladsen, hvor der var museum, café, biograf, indendørs klatrevæg m.m. og et personalejet bibliotek!

Det er oprindelig en af filialerne i Nacka, skabt med det formål at være et bibliotek for alle unge i hele Nacka kommune.
Lederen var træt af den træghed, hun mente var i det kommunale samarbejde, så da der skulle flyttes ind, søgte hun om at blive privatiseret med en idé om at gøre stort set alt anderledes end det offentlige.

Som eksempel nævnte hun - Margareta Swanelid - rekruttering, hvor hun gik efter kompetencer (indenfor musik, spil it osv.) frem for uddannelse. Man skulle tro, vort seneste ansættelsesudvalg også havde været på studietur!

Personalet er på 6 - 4 af dem unge mænd med stor mediekompetence - der hver "ejer" en sjettedel af biblioteket. Hvordan sagen er juridisk, hvis man går tilbage til kommunal eje er lidt tåget for mig i hvert fald.

Efter eget udsagn er focus 100% på kunderne, man kalder det H&M-effekten. Butikken venter ikke med at åbne til alle varer er på plads og alle støvsugere fjernet. I Dieselverkstattet åbner man i princippet, når den første personale møder og lukker når den sidste går. Der er derfor heller ikke vagtskemaer, men er i udlånet, når der er behov for det.

Meget atypisk er den typiske låner en mand mellem 20 og 45 år.

Biblioteket er meget lidt regelstyret og meget åbent, idet åbningen er hele bygningens bredde. På trods af manglende tyverisikring melder man om så godt som intet svind, ingen uro og ingen stjålne skakbrikker!

Nackas kommunes bevillingspolitik har virkelig givet kasse her: Materialekontoen, der i 2005 var på 260.000 Skr voksede i 2008 til 1 million Skr.
At investere i de populæreste materialer i nok eksemplarer giver nemlig udlån, men også problemer, idet biblioteket indgår i det nationale lånesamarbejde. Man har derfor reserveret en andel af eksemplarerene til egne lånere.
Biblioteket har et cirkuklationstal på imponerende 8!

At kommunen har lagt et vækstloft på 5% er også meget problematisk for Dieselverkstaden: De 4 nyåbnede gymnsaier på den anden side af pladsen har fået at vide, at de ikke skal bekymre sig om egne biblioteker, "da biblioteket overfor jo får bevillinger efter antal lånere".

Hidtil har biblioteksdriften været en endog vældig god forretning, med stadig større overskud år for år, men den udvikling er truet, hvis det ikke lykkes for lederen at overbevise rektorene om, at de må skillinge til.

T-banebiblioteket Sture

Fredag morgens første aktivitet var en rask spadseretur ned til det helt, helt spritnye T-banebibliotek på Sture station - det åbnede tirsdag den 12. maj; vi var der den 15.

Et helt anderledes bibliotekskoncept med meget få, men tiltrækkende bøger. 10 fag med mange forsider og med en fin effekt: Spejl i loftet hen over reolerne, så fagene ser 4 meter høje ud.

Ellers flydemøbler, pc'ere "Det gyldne hjørne", som man håber bliver stationens mødested. Biblioteket er placeret på 1. sal hen over gangen, hvor man kommer op fra tunnelbanen, og har glasfacade, så man uvilkårligt ser det og forhåbentlig drages derop.

De tre biblioteksansatte strålede af stolthed og havde virkelig også fine finesser, bl.a. en (når man kan se det) oplagt brug at T for T-bane: Selvfølgelig en udstilling af tebøger, men de havde også fået fremstillet papirbæreposer med stor tryk: T-poser, som havde forskellige etiketter, fx Russisk te - en blanding af russisk skøn- og faglitteratur, Jasmin-te med bl.a. kærlighedsbøger.

Den travle bruger kan snuppe en lykkepose og (da alt i Stockholm og det meste af Sverige er chippet) sætte posen på selvbetjeningsautomaten og i et snuptag få lånt hele indholdet.

Biblioteket er en del af et underjordisk butikscenter og har nedgang til en privat cafe via vindeltrappe i biblioteket. Personalekontoret var mikroskopisk (og mere rodet end mit...), men man var typisk ude i udlånet. Som sagt var der tre ansatte, og reglerne kræver i Stockholm, at man altid er to på vagt, så hvis en har ferie kommer der afløsning fra en nærliggende filial i frokostpausen!

Reolvæggen T-poserne, Det gyldne hjørne m.m. kan ses her:
http://www.biblioteket.stockholm.se/default.asp?id=117573

PUNKT-Medis og Kulturhuset

I Medborgerhuset på Medborgerpladsen (kendt fra mange krimier, bl.a. Arne Dahl: Op til toppen af bjerget) ligger ungdomsbiblioteket PUNKT-Medis - ifølge egen hjemmeside det bedste ungdomsbibliotek i Sverige!
Lidt som Stadsbiblioteket var det en charmerende gammel bygning fra 1939 bygget som traditionelt bibliotek for voksne, men de unge har virkelig taget bygningen til sig og falder for retro-stilen.

De får også flot modspil af et engageret personale, der trods aldersforskelle tilsyneladende virkelig formår at møde de unge i øjenhøjde.
Lederen Marie Ingdén-Ringselle og bibliotekspædagogen Johanna Hellsing (hvis far er en slags Sveriges svar på Halfdan Rasmussen) udstrålede arbejdsglæde og lyst og talte i et tempo, der sled denne referent op.

Lidt hang dog ved: Biblioteket administrerer et kultur- og idrætsarrangørstipendie En Snapp Slant, hvor unge kan få op til 10.000 svenske kroner til at realisere en idé.
En gruppe udgiver gennem biblioteket bl.a. et landsdækkende blad af og til unge.

Desværre har biblioteket også problemer, da en række misbrugere fra Medborgerpladsen bruger biblioteket som varmestue.

Besøg PUNKT-Medis her:
http://www.biblioteket.stockholm.se/?id=4942&SokBibliotek=S%C3%B6k

Og se Johanne spille sax i sit orkester Johannas Jazz perlar her:
http://www.youtube.com/watch?v=N4BiqzBzrMI

Sidste besøg var Kulturhuset på Sergels Torv - en flot hus med teater, cafeer, udstillinger, skakcafé fyldt med midaldrende indvandrermænd! og diverse biblioteker:
Läsesalongen med focus på film, kunst, musik og skønlitteratur
Serieteket, hvor man virkelig tager tegneseriemediet alvorligt
og det fantastiske Rum för Barn, hvor man i den grad tager børnene alvorligt på deres egne præmisser.

Det starter ved indgangen, hvor der altid er en ansat til at byde velkommen og guide, hvis man er førstegangsbruger.
Man henstiller kraftigt til de voksne (der skal ledsage børnene) at besøget drejer sig om nærvær og ikke om at snakke mobiltelefon, arbejde på den bærbare eller læse avis.

Rummet er tredelt:
Det gule rum for de 0-3 årige. En slags stor kravlegård med bøger bl.a gemt under puder i kravlemøblerne.
Det brune rum for de 4-7 årige. Det er hovedsageligt et stort møbel af egetræ med masser af trapper, koøjer, udstillinger og meget andet. Bøgerne er ikke opstillet efter det svenske klassifikationssystem, men efter en logik udviklet i samarbejde med børn: fx er der et fag med diverse naturvidenskab: øverst astronomi og rumfart, længere ned fugle, derefter dyr, længere nede fisk og geologi.
Det hvide rum er for de 8-11-årige og er - stadig med kvalitetsmøbler - mere traditionelt med skønlitteratur, tidsskrifter og opslagsbøger.
Desuden er der et åbent billedværksted med kunstnere ansat til vejledning af ungerne, der også bruges til andre aktiviteter, fx danseværksted.

Generelt var der meget flot og ordentligt. Biblioteket holder lukket en dag hvert år for at sætte inventar i stand.
Rum för Barn er så stor en succes at man i vinduet ud mod Sergels Torv har opstillet en lyskurv, så forældre ikke forgæves går op til 4. etage:
Rødt - alt optaget
Gult - mulighed for at stå i kø for at komme ind
Grønt - direkte adgang.
Jeg fik ikke noteret besøgstallet, men det var meget højt.

http://www.kulturhuset.stockholm.se/

Billederne er sat lidt omvendt på: de tre første er det brune og hvide rum i Rum för Barn, mens de tre næste er fra PUNKT-Medis.

Nackas kultur-og bibliotekspolitik

Efter frokost tog vi til forstadskommunen Nacka - en velhaverkommune med 85.000 indbyggere med et godt skattegrundlag.

Skole- og kulturdirektør Lena Dahlstedt modtog os i det spritnye kundskabsgalleri M7 med bl.a. 4 kreative gymnasier og Atlas Cocpos forskningsafdeling. Et spændende hus fyldt med kreative unge. http://www.kunskabsgallerian.se/

Hele Nacka kommunes vison bygger på åbenhed, og det går natuligvis igen i biblioteksvisionen:
Biblioteket er

• En ÅBEN arena, hvor alt kan ske
• som altid er ÅBENT og tilgængelig for alle
• er ÅBEN for stadig forandring og udvikling
• har en ÅBEN dialog og kommunikation
• og er ÅBEN for samarbejde

Biblioteksvæsenet i kommunen består af 6 selvstændige enheder med hver sin profil og resultatkontrakt, hvor man måler udlån, besøg og åbningstider og får sine budgetter reguleret efter om planerne opfyldes eller det modsatte efter sindrige beregningsmodeller.

En af filiallederne udbrød: Jamen så skal vi jo bare købe det, folk vil låne! Kulturchefen: Og?

Det har betydet øgninger fra 2006-2008 på

• Åbningstider +38%
• Udlån +22%
• Besøg +38%

Budgettet er derfor øget med 2% fra 06-07; 4% fra 07-08 og 11% fra 08-09. Da kommunekassen trods alt ikke er uendelig, har man besluttet fra 2010 at lægge et loft på 5%, hvilket, som vi vil se i morgen, kan få fatale følger.

http://www.nacka.se/

Internationella Biblioteket

Ved siden af Asplund bygningen ligger Internationella Biblioteket, som er en åben pendant til BiblioteksCenter for Integration, der herhjemme er en lukket samling, der sender depoter ud til os andre - en ordning, lederen her nærmest betegner som bevidstløs formidling.

Bygningen bliver jævnet, når nybyggeriet går i gang, og samlingen skal så integreres i Stadsbiblioteket.

Larry Lempert, den meget entusiastiske leder, gav os både en fin introduktion og voldsomme hip til dansk (efter hans mening manglende) integrationspolitik.
Hans mål er, at alle børn skal kunne få bøger på alle deres sprog.
Biblioteket har 200.000 titler på 130 sprog og indkøber aktivt på 80 sprog. Det kan blandt andet lade sig gøre med et multikulturelt personale, der ialt taler 27 sprog.
Der købes ind efter bredere kvalitetsbegreber end der gælder for svenske indkøb. Som Lempert siger: Hvis vi får lyst til lidt trivi, kan vi bare gå ned i kiosken. Den mulighed har man ikke som fx thai eller somali.

Biblioteket har en omfattende service for andre folkebiblioteker med nogle imponerende on-line værktøjer, som vi alle er inviteret til at bruge www.interbib.se/default.asp?id=5100

Desuden er Stadsbibliotekets meget store internationale avislæsestue placeret her.

http://www.biblioteket.stockholm.se/default.asp?refid=3015&id=4957&

Stockholms Stadsbibliotek

Torsdag morgen travede vi til Stockholms Stadsbibliotek. En monumental bygning fra 1928 af den berømte arkitekt Gunnar Asplund. Det er virkelig et bogtempel i en stor rotunde med bøger fra gulv til loft. Tidsutypisk var der fra starten gjort meget ud af børnebiblioteket på grund af en ildsjæl på området, hvis navn desværre er glippet. Børnebiblioteket er et småbørnsbibliotek - for større børn er materialerne integeret med voksenmaterialer, lidt ala Fredericia.

Et så gammelt bibliotek lider naturligvis af pladsmangel. Der er 3700 m2 publikumsrum (i Haderslev afdeling har vi 900 m2). Derfor er 60% af materialerne i magasin.
Biblioteket er projekteret til 100.000 bind - man har 600.000!
I 2003 startede man projekteringen af et nyt bibliotek med 18.000 m2 publikumsrum - en udvidelse, der vil noget.
Det er nu også nødvendigt, når man har 3.000 besøgende pr. dag = 1,1 million årligt.
Efter en international arkitekkonkurrence gik opgaven til den tyske arkitekt Heike Hanada, der i mange år har været en højt respekteret underviser, men som faktisk aldrig har bygget stort før.
Hendes forslag kan ses i 02.11 Biblioteksrummet på siderne 36-40. Det er et meget transparent bibliotek, der inkluderer Asplunds gamle bygning og spiller flot sammen med den omliggende klippenatur.
Desværre er projektet pga. økonomi aktuelt på stand by, men det skulle kun være midlertidigt.

http://www.nyttstadsbibliotek.stockholm.se/

Biblioteket har ca. 2 arrangementer om ugen, blandt andet gør man meget ud af at formidle "den lange hale" - den gamle skønlitteratur.
Blandt andet stiller en række bibliotekarer sig op og fortæller om "sjælevenner" - bøger, der har haft betydning for ens egen personlige udvikling.
Biblioteket har også Book en Bibliotekar. Hvem ved, måske efter inspiration fra Danmark? Så har Hanne Laustens gode initiativ virkelig bredt sig!

Organisatorisk er biblioteket delt i 3 afdelinger: LÅNE med 30 ansatte, LÆSE (formidling) med 20 ansatte og LÆRE (studier og it bl.a.) med 20 ansatte.
Åbningstider: mandag-torsdag: 9-21; fredag 9-19; lørdag og søndag: 12-16.

Biblioteket er stadsbibliotek for byens 1 million indbyggere, men en af 40 ligeværdige afdelinger med fælles administration og it.


Billedet til højre er fra det oprindelige stadsbibliotekarkontor. Puderne har Gunnar Asplunds frue selv baldyret!

http://www.biblioteket.stockholm.se/

Kulturhuset Multeum i Strängnäs

Sidste programpunkt onsdag var et besøg i Strängnäs, der ligger idyllisk ved Mälarns sydbred mellem Stockholm og Eskilstruna.

Kulturchef og bibliotekar Christer Hermansson tog imod - en harmdirrende herre med sine meningers mod. Han var i gang med en fejde mod kommunens politikere, idet han modsat vi trofaste embedsmænd ser det som sin pligt at forsvare kulturen med næb og klør.
Han er en kendt debattør i den svenske biblioteksverden, og vi fik en samling af hans indlæg, nemlig bogen "Varför har inte fler bibliotekarier läderbyxor?"

Strängnäs kommune har 31.000 indbyggere. Biblioteket i Multeum er hovedbibliotek. Huset rummer desuden museum, arkiv og udstillingsareal.

Hermansson er selv forfatter og biblioteket har et meget målrettet program for børn og unge - især på litteraturområdet.

Bibliotekspolitikken har tre hovedmål:
Funktionshæmmedes adgang
Børns tilgang til litteraturen
Integration & Kulturel mangfoldighed

Indretningsmæssigt synes jeg det var lidt kedeligt, mens andre fandt det stilrent. Men beliggenheden med udsigten over Mälarn fås ikke bedre.

http://www.strangnas.se/Kultur--bibliotek/Kommundelsbiblioteken/Strangnas-bibliotek/

En anekdote fra bogen:

En lille dreng kommer hen til mig i informationsskranken.
Han så lidt usikker ud, så jeg spurgte, hvad jeg kunne hjælpe ham med.
- Hvad hedder det, når man ligger ovenpå hinanden?, sagde han.
- Ovenpå hinanden?
- Ja, som mor og far.
- Vent lidt, så slår jeg det op i en opslagsbog.
Jeg hentede Sandro Key-Åbergs "Opslagsbog for rådvilde" og fandt straks, hvad jeg søgte.
- Det hedder etageseng, sagde jeg.
- Jaså, sagde drengen, jeg troede det hed dobbeltseng.
- Nej, sagde jeg. Det er noget helt andet.

Carolina Redivia og Sølvbiblen

Carolina er ikke en svensk skønhed, jeg mødte i Uppsala, men det officielle navn på Universitetsbiblioteket - et af nordens ældste, største og som de selv siger mest moderne universitetsbiblioteker.

Vi blev vist rundt i de gamle afdelinger med bl.a. Carl von Linnés bibliotek i en sal, hvor loft og vægge var beklædt med marmoreret papir, og i de imponerende samlinger.

Biblioteket er grundlagt i 1620 og især grundlagt på krigsbytte, idet de svenske hære havde stående ordrer om at beslaglægge alle bøger og manuskripter under deres europæiske erobringstogter og aflevere det hele til Carolina Redivia.

Afslutningsvis fik vi en meget medrivende rundvisning i raritetskabinettet, der kan gøre enhver bibliofil ellevild. Hovednumret er Sølvbiblen - en gotisk sag fra starten af de 6. århundrede som både er skrevet med og indbundet i sølv.
Kulturhistorisk er den dog endnu mere værdifuld, idet det er den eneste kendte sammenhængende tekst på det uddøde gotiske sprog. Den er skrevet i Norditalien, men svenske nationalister bruger den som bevis på, at alle sprog stammer fra svensk - fra Gotland.
Kendt er den også fra Göran Tunströms "Tyven", hvor den bliver stjålet.
I virkeligheden har den været stjålet to gange med historier, der langt overgår forfatterens fantasi. Læs om Sølvbiblen her, hvor du ovenikøbet kan læse hele den gotiske tekst:

www.ub.uu.se/arv/codex.cfm

Bibliotekets hjemmeside: http://www.ub.uu.se/
Sidste stop i Uppsala var den nærliggende meget imponerende Domkirke.

Stenhagen Bibliotek

Første stop er en helt ny filial i udkanten af Uppsala med 4000 indbyggere, 4 ansatte og 38 åbningstimer.

Det er åbnet i august 2008 i et mangekulturelt område som en del af et kulturcenter, der også rummer førskole, skole, SFO, Sport, Dans, Værksteder og Voksenuddannelse. Det er tænkt som et modtræk mod hærværk og vold, som har præget bydelen.

Biblioteket satser helt klart på børn - over 50% er børnebibliotek. Som lederen Boel Simonsson siger: Vi er et børnebibliotek med et voksenhjørne.

Designet er virkelig noget for sig. http://www.underhuset.com/ har fået næsten frie hænder og har helt brudt med traditionel indretning og opstilling. I stedet for emnegrupper er der små lydord, fx står madbøger under Mums.

Der er ikke internetmaskiner! Der har været 10, men de blev samlingspunkt for en gruppe på omkring 20 dominerende unge. Da fladskærmene for nogle måneder siden blev stjålet, besluttede man ikke at erstatte dem i hvert fald i en periode. Resultatet er en væsentlig øgning af antal besøgene og en bedre stemning på biblioteket.

Her så vi også for første gang Mediejukeboxen - en automat, hvor man med sin USB-nøgle kan downloade ("ladda ned") lydbøger, musik, sprogkurser, film og spil.
http://www.mediejukeboxen.se/

Det er et privat firma, der driver jukeboxene, og biblioteket køber et antal poster til download.
Ret smart, men ikke så smart som netlydbog og netmusik. Og dog - posterne downloades i et format, der er direkte brugeligt fra USB-nøglen og de kan afspilles også på i-Pod. Til gengæld er der et meget begrænset antal titler i grundmodellen (pt. 127 film, 111 lydbøger, 10 fakta- og oplevelsesprogrammer, sprogkurser på 24 sprog samt 78 stykker musik!).
Fredericia er i gang med at forsøge noget lignende, men render ind i, at de danske net-formater kun kan downloades direkte på brugernes computere.
En pudsig ting er, at man som låner får at vide, at man skal slette filerne efter 30 dage. Hvor mange gør mon det?

http://www.uppsala.se/Startsida/Kulturbibliotek/-/Bibliotek/Biblioteken/Stenhagenbiblioteket/

Studietur til Sverige 13.-15. maj 2009

17 biblioteksledere og souschefer fra Sydjylland og Fyn fløj tidlig onsdag morgen den 13. maj fra Billund til Arlanda, Stockholm.

Formålet var at tanke op med ny biblioteksinspiration - og det blev til fulde opfyldt.

Sveriges bibliotekslandskab både ligner det danske meget og er samtidig meget forskellig.

Bare åbningstider! 9-21 er ikke ualmindeligt på hverdage og de fleste har også lange lørdags- og søndagsåbningstider, men det har butikkerne også, mange supermarkeder havde åbent 9-22 alle ugens 7 dage.

En anden vigtig forskel for især børnebibliotekerne er, at Sverige ikke har lovkrav til skolebiblioteker på folkeskolerne, hvorfor kun ca. halvdelen har.

På lydbogsområdet er de et skridt videre end os. Til almindelige lånere har de som os mp3 og CD-lydbøger, men til læsehandicappede er bøgerne i DAISY-format, som jo er meget nemmere at styre. På en del biblioteker brænder man selv DAISY-skiverne, men ophavsretsloven er nok heller ikke den samme som hos os.

Jeg vil i det følgende gengive mine indtryk af de 10 steder, vi nåede at besøge på 3 hektiske dage.

Det er selvfølgelig de mest spændende steder, og jeg er sikker på, at man også i Sverige kan finde almindelig grå bibliotekshverdag, men den behøver vi jo ikke at rejse ud og lade os inspirere af!