lørdag den 23. maj 2009

Kulturhuset Multeum i Strängnäs



Sidste programpunkt onsdag var et besøg i Strängnäs, der ligger idyllisk ved Mälarns sydbred mellem Stockholm og Eskilstruna.

Kulturchef og bibliotekar Christer Hermansson tog imod - en harmdirrende herre med sine meningers mod. Han var i gang med en fejde mod kommunens politikere, idet han modsat vi trofaste embedsmænd ser det som sin pligt at forsvare kulturen med næb og klør.
Han er en kendt debattør i den svenske biblioteksverden, og vi fik en samling af hans indlæg, nemlig bogen "Varför har inte fler bibliotekarier läderbyxor?"

Strängnäs kommune har 31.000 indbyggere. Biblioteket i Multeum er hovedbibliotek. Huset rummer desuden museum, arkiv og udstillingsareal.

Hermansson er selv forfatter og biblioteket har et meget målrettet program for børn og unge - især på litteraturområdet.

Bibliotekspolitikken har tre hovedmål:
Funktionshæmmedes adgang
Børns tilgang til litteraturen
Integration & Kulturel mangfoldighed

Indretningsmæssigt synes jeg det var lidt kedeligt, mens andre fandt det stilrent. Men beliggenheden med udsigten over Mälarn fås ikke bedre.

http://www.strangnas.se/Kultur--bibliotek/Kommundelsbiblioteken/Strangnas-bibliotek/

En anekdote fra bogen:

En lille dreng kommer hen til mig i informationsskranken.
Han så lidt usikker ud, så jeg spurgte, hvad jeg kunne hjælpe ham med.
- Hvad hedder det, når man ligger ovenpå hinanden?, sagde han.
- Ovenpå hinanden?
- Ja, som mor og far.
- Vent lidt, så slår jeg det op i en opslagsbog.
Jeg hentede Sandro Key-Åbergs "Opslagsbog for rådvilde" og fandt straks, hvad jeg søgte.
- Det hedder etageseng, sagde jeg.
- Jaså, sagde drengen, jeg troede det hed dobbeltseng.
- Nej, sagde jeg. Det er noget helt andet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar